Ifølge islamisk tro er menneskerettigheder ikke regler, der ændrer sig med tidens løb, skiftende omstændigheder eller regeringer. De er hellige og ukrænkelige rettigheder, som er givet til hvert enkelt menneske af Skaberen fra fødslen som en hellig tillid (amanah). Islam erklærede alle menneskers absolutte lighed ve deres ufortabelige rettigheder for fjorten århundreder siden.
I islam fortjener ethvert menneske respekt og ære, blot fordi det er et menneske. Race, sprog, hudfarve, geografi eller social og økonomisk status kan aldrig være grundlag for overlegenhed eller diskrimination. Sand storhed, dyd og ære findes kun i gudsfrygt, høj moralsk karakter og en følelse af ansvar over for Gud (taqwa).
“Sandelig, Vi har hædret Adams børn…” (Surah Al-Isra, 70)
“O mennesker! Vi har skabt jer af en mand og en kvinde, og Vi har gjort jer til folkeslag og stammer, for at I må lære hinanden at kende. Den mest ærede blandt jer hos Allah er den mest gudfrygtige af jer…” (Surah Al-Hujurat, 13)
Menneskelivet er den mest hellige og dyrebare gave, Allah har givet mennesket. At tage et uskyldigt menneskes liv betragtes i islam som en forbrydelse, der svarer til at dræbe hele menneskeheden, mens det at redde et enkelt liv er en af de største gode gerninger.
“…Den, som dræber et menneske — medmindre det er som gengældelse for et mord eller for at skabe ufred og fordærv på jorden — er som om han har dræbt hele menneskeheden; og den, som redder et liv, er som om han har reddet hele menneskeheden…” (Surah Al-Ma’idah, 32)
Islam viser absolut respekt for det enkelte menneskes frie vilje og valg i spørgsmål om tro. Ingen kan tvinges til at acceptere en bestemt tro eller til at ændre sine overbevisninger.
“Der er ingen tvang i religionen…” (Surah Al-Baqarah, 256)
“Og hvis din Herre havde villet, ville alle de, der er på jorden, have troet sammen. Vil du da tvinge mennesker til at blive troende?” (Surah Yunus, 99)
Retfærdighed er en af islams absolut vigtigste søjler og fundamenter. End ikke had eller fjendskab over for et bestemt samfund, en nation eller et individ kan retfærdiggøre at vige bort fra retfærdigheden. Over for loven og rettighederne er den magtfulde og den svage fuldstændig lige.
“O I, som tror! Stå fast for Allah som vidner for retfærdighed, og lad ikke had til et folk forlede jer til ikke at handle retfærdigt. Gør retfærdighed, det er tættest på gudsfrygt…” (Surah Al-Ma’idah, 8)
Ethvert menneskes ejendom, ejendele og frugten af deres arbejde, som er erhvervet på en lovlig (halal) måde, er hellig. Ingen må krænke andres rettigheder eller udnytte andres arbejdskraft uretmæssigt.
“Og fortær ikke hinandens ejendom iblandt jer på uretmæssig vis…” (Surah Al-Baqarah, 188)
Islams syn på menneskerettigheder bygger på en universel vision, der sætter mennesket i centrum for skabelsen og beskytter det på alle områder. Profeten Muhammad (fred være med ham) opsummerede disse principper i sin historiske Afskedsprædiken (Veda Hutbesi), hvor han erklærede over for hele verden, at menneskers liv, ejendom og ære er hellige og ukrænkelige for altid. Islam accepterer beskyttelsen af retfærdighed og menneskelig værdighed ikke blot som en juridisk pligt, men som en ophøjet handling af religiøs tilbedelse (ibadat).