I den islamiske civilisation er handel ikke blot en vej til materiel gevinst, men et system baseret på ærlighed, tillid og social retfærdighed. Grundlaget for denne tradition findes i selve Islams Sendebud Muhammad (fred være med ham), som allerede i sin ungdom var kendt som “Al-Amīn” (den pålidelige) for sin ærlighed som købmand. Denne arv har gjort handel til ikke bare et erhverv, men en ædel dyd, der tjener menneskeheden.
Kernen i dette system er et fast princip om “gennemsigtighed”. Ifølge islamisk lov er det ikke kun en moralsk svaghed, men også en juridisk overtrædelse at skjule fejl eller mangler ved en vare. Sælgerens pligt til at oplyse om varens mangler har beskyttet forbrugerens rettigheder i over 1400 år. I overensstemmelse med princippet “Den, der bedrager os, hører ikke til os”, er snyd i vægt og mål strengt forbudt, og det at give hver person deres fulde ret betragtes som en hellig pligt.
I islam er ikke alle former for indtjening dog tilladte; der er klare grænser for at forhindre udnyttelse og uretfærdig fortjeneste. At tjene penge på penge (rente/riba) er forbudt, da det anses som et udnyttende system, hvor arbejde ikke indgår i værdiskabelsen. Ligeledes betragtes det som uetisk at hamstre basale fornødenheder i forventning om prisstigninger (sorte markeder) samt spekulative transaktioner med høj usikkerhed, der minder om spil. For at en handel er gyldig, skal begge parter handle fuldstændigt frivilligt og på grundlag af “gensidig samtykke”; enhver aftale indgået under tvang eller manipulation mister sin legitimitet.
Den islamiske økonomi er også imod, at rigdom koncentreres på få hænder og bliver en kilde til magt. Her forbindes handel med socialt ansvar. En succesfuld købmand renser sin formue ved at dele en del af sin indkomst gennem zakat og sadaqa med samfundets trængende. Denne kultur af deling bidrager til at opretholde social balance og til at sprede økonomisk velstand i hele samfundet. Samlet set er handel i islam en livsfilosofi baseret på tillid — den beskytter køberen, pålægger sælgeren moralsk ansvar og sætter social fred og velfærd i centrum.