I den islamiske tro er renhed (taharah) meget mere end en daglig vane; det er det første skridt for at stå foran Gud (Allah). Af den grund er det en betingelse for, at tilbedelse accepteres, at kroppen, tøjet og det sted, hvor tilbedelsen udføres, er rene. Den hellige Koran fremhæver tydeligt både den fysiske og den åndelige dimension af renhed i følgende vers:
“…Sandelig, Allah elsker dem, der ofte vender sig i anger, og dem, der holder sig rene.”
(Surah Al-Baqara, vers 222)
I islam opdeles renhed i to typer:
Ydre renhed:
At rense kroppen, tøjet og omgivelserne for snavs og urenheder.
Indre renhed:
At rense hjertet for dårlige tanker, stolthed og misundelse.
Muslimer udfører abdest (wudu) før de fem daglige bønner. Wudu er en symbolsk og fysisk renselse med vand. Denne rituel hjælper personen med at adskille sig fra verdens kaos og opnå en tilstand af åndelig koncentration.
I Koranen er det tydeligt forklaret, hvordan wudu udføres:
“Troende! Når I står op til bøn, vask jeres ansigter, vask jeres hænder til albuerne, tør jeres hoveder, og vask jeres fødder til anklerne…”
(Surah Al-Ma’ida, vers 6)
Grundlæggende trin i wudu:
Intention og hænder:
Processen begynder med intentionen (niyyah) og vask af hænder.
Mund og næse:
Mund og næse renses med vand (giver friskhed og hygiejne).
Ansigt:
Hele ansigtet vaskes.
Arme:
Armene vaskes inklusive albuerne.
Hoved og ører:
Hovedet tørres med en våd hånd (masah), og ørerne renses.
Fødder:
Fødderne vaskes inklusive anklerne.
Ifølge islam er vand livets kilde og det største rensende middel. Men når vand ikke er tilgængeligt, udføres tayammum – en symbolsk renselse med ren jord, som understreger vigtigheden af intentionen. Dette viser, at målet med renhed i islam ikke kun er at “blive våd”, men at opnå disciplin i både fysisk og åndelig renselse.
