Troen på det efterlivet udtrykker ideen om, at mennesket vil møde en virkelighed, der ligger ud over dette jordiske liv. Ifølge Islam er denne verden kun et midlertidigt sted for prøvelse, og det virkelige liv vil begynde i efterlivets rige. Koranen understreger, at mennesket blev skabt ud af intet, og at genopstandelse efter døden er mulig med samme magt: “Mener mennesket, at vi ikke kan samle hans knogler? Ja, vi er i stand til selv at genskabe hans fingerspidser” (Kiyama, 75/3-4).
Troen på det efterlivet frigør livet fra at være begrænset til kun en materiel eksistens og opfordrer mennesket til en højere moralsk ansvarlighed. Det styrker ideen om, at godhed, retfærdighed og barmhjertighed bør udføres ikke kun for jordisk gevinst, men for en evig belønning. Derudover giver denne tro et billede af et univers, hvor de undertryktes rettigheder vil blive givet tilbage, og retfærdigheden vil komme til udtryk. Dette er et stærkt perspektiv, som kan give håb og fred til dem, der ser livet som meningsløst. Troen på det efterlivet åbner døren til at stille spørgsmål ved menneskets eksistensformål.
