Jihad

Begrebet jihad, som kommer fra den arabiske rod “chd /jahd”, betyder at stræbe i litteraturen for at kunne. I religionsfrihed betyder jihad at bekæmpe alle slags materielle og åndelige onde som oprør, fucur, fisk, grusomhed, med fjenden, sjælen, Djævelen og vise tålmodighed for vanskeligheder. Med andre ord er jihad et begreb, der omfatter både kampen med sjælen (stor / åndelig jihad) og kampen med fjenden (lille / materiel jihad).

Som det kan forstås ud fra definitionen af begrebet, henviser jihad til den kamp, som et muslimsk individ kæmper med fjenden, såvel som den ubarmhjertige kamp, som en person kæmper med sin sjæl i navnet “at være et menneske” på trods af alle slags tricks og design af Iblis. Så længe en person ikke kan vinde denne krig, er hans jihad på slagmarkerne også i fare. I sådanne tilfælde står ekspeditionens formål for Allah over for risikoen for at blive til krige for ære, berømmelse og bytte. Det er, når jihad, hvis centrum er “at holde en person i live menneskeligt og give ham liv”, mister denne følsomhed og bliver til et middel til at tage liv og få bytte.

Krigens historie er lige så gammel som menneskehedens historie. Men krigens logik i Islam er helt anderledes end andre religioners og ideologiers logik og begrundelser for krig. Islam fører krig ikke for at forfølge, men for at skabe retfærdighed. Han fører aldrig jihad for at indsamle varer, beslaglægge jord, dominere mennesker, være arrogant over for dem, dræbe dem, slavebinde dem, plyndre deres rigdom, etablere kolonier, hævne sig. Hz. Profetens banner i anledning af Tabuk Hassrat. Det, de sagde, da de overgav til Ali, er faktisk meget vigtigt for at forstå den betydning, som Islam tillægger krig: “O Ali! Fortæl Jøderne, at du kæmper for deres rettigheder. Det er bedre for en af dem at blive styret af dine hænder end for dig at eje røde kameler.”Islam ser krig som en metode, som den kan anvende som en” sidste udvej ” for at forberede et miljø, hvor mennesker kan leve menneskeligt og redde dem fra at blive et instrument for økonomisk, social og politisk hegemoni. Hz. Profeten kaldte dette Adi b. han beskrev til Hatem; “en verden, hvor en kvinde kan rejse fra Mekka til Kadisiya alene uden at lide nogen skade” og dedikerede sit liv til det. I Arabien på den tid, selv i verden, var dette intet andet end utopi. Alle former for handlinger, der vil blive gennemført for at realisere denne drøm om Allahs Sendebud og sprede den til hele verden, indgår i begrebet jihad og får mening og værdi i det omfang, at en levetid kan afsættes til den. Med andre ord består livet af tro og jihad for en troende.

Koranen bruger begreberne jihad og krig i form af “kamp på Allahs vej” (fi sabilillah). Derfor er enhver form for kampstil, der går ud over Allahs samtykke, ikke jihad beordret af Islam. Muslimer er beordret til at opføre sig godt over for vantro, der ikke fører krig mod dem og ikke forfølger dem, og bliver mindet om, at vantro alene ikke vil være en årsag til krig. “Hvad angår dem, der er vantro, som ikke kæmpede mod dig på grund af din religion og ikke udviste dig fra dit land, forbyder Allah dig ikke at være venlig mod dem og at overholde retfærdighed og barmhjertighed. Allah elsker de retfærdige.”(Mumtahina, 60) ” Kæmp på Allahs vej mod dem, der kæmper mod dig. Men angreb ikke uretfærdigt. Allah elsker ikke overtræderne.”Bekæmp dem, indtil oprør (undertrykkelse og grusomhed) forsvinder, og religion og lydighed er forbeholdt Allah alene. Hvis de holder op med vantro og overtrædelse, så ved, at der ikke er Fjendskab undtagen for de forkerte.”(Bakara, 193) det skal huskes, at ordren om at kæmpe for “eliminering af oprør” ikke kun er en ordre om at redde muslimer fra forfølgelse af polyteister, men også i navnet på at beskytte religions-og samvittighedsfrihed, som er en menneskeret. Hvis der ikke er en sådan risiko, er der ingen krig. Allahs Sendebud sagde: “ønsker ikke at møde fjenden, men snarere søge tilgivelse fra Allah i denne sag. Hvis du støder på dem, skal du være tålmodig og vide, at paradiset er under sværdens skygger.” sige. Disse udsagn er en vigtig vægt med hensyn til at vise, at Islam sætter fred i centrum, ikke krig.