Faste i Islam
I Islam betyder faste at afholde sig fra mad, drikke og seksuelle forhold fra solopgang til solnedgang i hele Ramadan-måneden; det er ikke kun en fysisk handling, men også at beherske tungen, vreden og spild. Formålet er at styrke viljen, huske velsignelsernes værdi og mindes andres afsavn.
Muslimer spiser suhoor før daggry og bryder fasten med iftar ved solnedgang; iftar er ofte et øjeblik af deling og solidaritet. Syge, ældre, gravide/ammande og rejsende får lettelser; de, der ikke kan faste, indhenter det senere eller støtter de nødlidende med fidya.
Fasten er ikke kun sult, men en handling til at rense hjertet og styrke den sociale empati. Profeten ﷺ sagde: “Den, der giver en fastende mad til iftar, vil få samme belønning som ham, uden at den fastendes belønning mindskes.” (Tirmidhi, Sawm, 82).
Faste i Islam
